
Fra belastning til handlekraft
Vejen til mere ro & glæde
Lær dine belastningssignaler at kende – og find konkrete strategier til at passe på dig selv, når dit barn er alvorligt eller kronisk sygt.
Når dit barn bliver alvorligt sygt, ændrer hverdagen sig. Bekymringer, undersøgelser, behandlinger og nye ansvarsområder kan komme til at fylde det meste. Som forælder bliver du ofte rigtig god til at få det hele til at fungere – også når du selv er under et stort pres.
Men hvor belastet er du egentlig? Og hvordan opdager du, når belastningen er ved at blive for stor?
Fra belastning til handlekraft er en digital arbejdsbog til dig, der er forælder til et barn med alvorlig eller kronisk sygdom. Den er relevant, uanset om dit barn for nylig har fået en diagnose, er i behandling eller har levet med sygdom gennem længere tid.
Bogen hjælper dig med at blive mere opmærksom på dine egne reaktioner, forstå dine behov og finde frem til konkrete handlinger, der kan gøre en forskel i din hverdag.
Det får du med arbejdsbogen
Gennem viden, inspiration og syv refleksionsøvelser arbejder du blandt andet med at:
- Lære dine belastningssignaler at kende, så du lettere opdager, når presset stiger.
- Udarbejde dit eget belastningsbarometer, der hjælper dig med at reagere tidligere.
- Lave en personlig omsorgsplan med fokus på det, du har brug for i din hverdag.
- Udvikle tre konkrete strategier, der omsætter dine behov til realistiske handlinger.
- Finde ud af, hvad du kan gøre i særligt krævende situationer, og hvem du kan få støtte fra.
Du får også inspiration til små former for egenomsorg, som ikke nødvendigvis kræver meget tid eller store ændringer.
Fra viden til handling
Du kan ikke altid ændre dit barns sygdom, næste undersøgelse eller det, der venter familien. Men du kan blive bedre til at forstå, hvordan belastningen påvirker dig, og hvad du selv kan gøre, når du mærker dine første signaler.
Det er dét, arbejdsbogen hjælper dig med.
Du kan arbejde med øvelserne i dit eget tempo, vende tilbage til dem undervejs og tilpasse dine strategier, når familiens situation ændrer sig.
Fra belastning til handlekraft er til dig, der gerne vil passe bedre på dig selv, samtidig med at du tager vare på dit barn og din familie.
Praktisk information
Digital arbejdsbog · 22 sider · 7 refleksionsøvelser
Pris: 149 kr.
Du får adgang til arbejdsbogen med det samme efter køb og kan downloade den som PDF.
Læs den i dit eget tempo, og vend tilbage til øvelserne, når du har brug for det. Du kan printe de sider, du ønsker at arbejde med, og skrive dine refleksioner og noter i hånden.
PDF til download. Refleksionsøvelserne udfyldes i hånden på printede sider.
Køb e-bogen – Fra belastning til handlekraft