Se dine muligheder

Få konkrete redskaber til hverdagen med et alvorligt sygt barn

Begynd med mit gratis Survival Kit til de øjeblikke, hvor det hele bliver overvældende.

Har du brug for at forstå dine reaktioner bedre, finde nye perspektiver eller møde andre forældre, finder du også digitale arbejdsbøger, selvstudieforløb og et online medlemsunivers her.

Velkommen

Når hverdagen kræver meget af dig

Når du er forælder til et barn med alvorlig sygdom eller særlige behov, kan der være meget at holde styr på.

Og midt i alt det, der skal fungere, kan dine egne behov nemt komme i anden række.

Du kan vænne dig til at håndtere rigtig meget, uden nødvendigvis at opdage, hvor meget det kræver af dig.

Her finder du gratis redskaber, digitale arbejdsbøger, selvstudieforløb og et medlemsunivers,

der hjælper dig med at forstå dine reaktioner, få nye perspektiver og finde mere plads til dig selv.

Survival kit for forældre

E - Bog med enkel øvelser, der gør en mærkbar forskel

Små pauser, i en svær hverdag

Når et barn bliver alvorligt eller kronisk sygt, forandrer hverdagen sig.

Der kommer mange tanker, bekymringer og praktiske opgaver.

Og midt i det hele kan det være svært at finde et øjeblik til sig selv.

Indholdet i denne E-bog, tager udgangspunkt i mine egne erfaringer som mor til et alvorligt sygt barn,
samt mit arbejde med forældre og patientfamilier. Derfor har jeg lavet dette gratis Survival Kit til dig.

Her får du en enkel metode og små øvelser, som kan hjælpe dig med at skabe små pauser i løbet af dagen

– også når overskuddet er begrænset.

Du behøver ikke sætte ekstra tid af. Du behøver ikke gøre det perfekt.
Du kan begynde præcis dér, hvor du er.

I Survival Kit’et får du blandt andet:

✓ En enkel metode til at skabe små mentale pauser i hverdagen

✓ Inspiration til at håndtere overvældende tanker og følelser

✓ Refleksionssider, som hjælper dig med at stoppe op og mærke efter

✓ Konkrete redskaber, du kan bruge med det samme

✓ En blid introduktion til, hvordan du kan passe bedre på dig selv undervejs

Download Survival Kit’et gratis her

Har du brug for et lille pusterum og nogle enkle gode redskaber,

du kan tage i brug allerede i dag, er du meget velkommen til at hente det Gratis Survival Kit.

                                                                                

Fra belastning til handlekraft

Arbejdsbog med Refleksionsøvelser

Lær dine belastningssignaler at kende – og find konkrete strategier til, at passe på dig selv,
når dit barn er alvorligt eller kronisk sygt.

Når dit barn bliver alvorligt sygt, ændrer hverdagen sig.
Bekymringer, undersøgelser, behandlinger og nye ansvarsområder kan komme til at fylde det meste.
Som forælder bliver du ofte rigtig god til at få det hele til at fungere – også når du selv er under et stort pres.

Men hvor belastet er du egentlig? Og hvordan opdager du, når belastningen er ved at blive for stor?

Fra belastning til handlekraft er en digital arbejdsbog til dig,
der er forælder til et barn med alvorlig eller kronisk sygdom.
Den er relevant, uanset om dit barn for nylig har fået en diagnose,
er i behandling eller har levet med sygdom gennem længere tid.

Bogen hjælper dig med at blive mere opmærksom på dine egne reaktioner, forstå dine behov og
finde frem til konkrete handlinger, der kan gøre en forskel i din hverdag.

Det får du med arbejdsbogen

Gennem viden, inspiration og syv refleksionsøvelser arbejder du blandt andet med at:

Lære dine belastningssignaler at kende, så du lettere opdager, når presset stiger.

Udarbejde dit eget belastningsbarometer, der hjælper dig med at reagere tidligere.

Lave en personlig omsorgsplan med fokus på det, du har brug for i din hverdag.

Udvikle tre konkrete strategier, der omsætter dine behov til realistiske handlinger.

Finde ud af, hvad du kan gøre i særligt krævende situationer, og hvem du kan få støtte fra.

Du får også inspiration til små former for egenomsorg,
som ikke nødvendigvis kræver meget tid eller store ændringer.

Fra viden til handling

Du kan ikke altid ændre dit barns sygdom, næste undersøgelse eller det, der venter familien.
Men du kan blive bedre til at forstå, hvordan belastningen påvirker dig, og hvad du selv kan gøre,
når du mærker dine første signaler.

Det er dét, arbejdsbogen hjælper dig med.

Du kan arbejde med øvelserne i dit eget tempo, vende tilbage til dem undervejs og tilpasse
dine strategier, når familiens situation ændrer sig.

Fra belastning til handlekraft er til dig, der gerne vil passe bedre på dig selv,
samtidig med at du tager vare på dit barn og din familie.

Digital arbejdsbog · 22 sider · 7 refleksionsøvelser

Pris: 149 kr.

Du får adgang til arbejdsbogen med det samme efter køb og kan downloade den som PDF.

Læs den i dit eget tempo, og vend tilbage til øvelserne, når du har brug for det.
Du kan printe de sider, du ønsker at arbejde med, og skrive dine refleksioner og noter i hånden.

PDF til download. Refleksionsøvelserne udfyldes i hånden på printede sider.

Køb e-bogen – Fra belastning til handlekraft

 

Livet på nye vilkår

Arbejdsbog med Refleksionsøvelser

Forstå, hvad de nye livsvilkår betyder for dig – og genkend dig selv i det liv, du har nu

Når dit barn bliver alvorligt eller kronisk sygt eller har særlige behov, kan det forandre langt mere end familiens hverdag. Det kan også påvirke dine planer, dine relationer, dine roller og den måde, du ser dig selv på.

Måske er du blevet vant til at tage et stort ansvar, holde styr på mange ting og fungere i situationer, du aldrig havde forestillet dig. Men selv om du har lært at håndtere det hele, betyder det ikke nødvendigvis, at det er blevet mindre krævende.

Livet på nye vilkår er en digital refleksionsbog, der hjælper dig med at rette opmærksomheden mod dig selv og det liv, du står i nu.

Gennem bogens tekster og refleksionsøvelser får du mulighed for at:

Få øje på, hvad der fylder i dit liv, og hvad der bruger mest af din kapacitet.

Skelne mellem det, du kan handle på, og det, du endnu ikke kan få svar på.

Genkende dine egne signaler, når belastningen stiger.

Undersøge, hvordan dine roller, ønsker og prioriteringer har ændret sig.

Blive mere bevidst om, hvad du gerne vil bevare, ændre eller give mere plads fremover.

Det handler ikke om at finde tilbage til den, du var før.

Det handler om at forstå den, du er blevet undervejs, og få øje på de muligheder for indflydelse, der stadig findes i dit liv.

Bogen er på 42 sider og indeholder både læsestof og konkrete refleksionsøvelser.

Du arbejder med den i dit eget tempo og kan vende tilbage til øvelserne, når dine eller familiens vilkår ændrer sig.

Mestring på nye vilkår

Et særlig univers og fælleskab for forældre

Da min datter blev alvorligt syg, opdagede jeg, hvor meget jeg savnede et sted, hvor jeg både kunne finde ny viden og møde andre forældre, som kendte til nogle af de samme vilkår. Et sted, hvor jeg ikke hele tiden skulle starte forfra med at forklare vores situation. Et sted med plads til både spørgsmål, refleksion og de dage, hvor livet bare føles lidt tungere.

Den tanke har fulgt mig lige siden.

Derfor har jeg skabt Medlemsuniverset Mestring på nye vilkår.

Et medlemsunivers, du kan vende tilbage til igen og igen – og bruge på den måde, der giver mening for dig og din familie lige nu.
Du behøver ikke følge med i det hele.

Du kan tage det, du har brug for, når du har brug for det.

Som medlem får du blandt andet adgang til:

✓ Ugentlige online kaffemøder med plads til nærvær, erfaringsudveksling og gode samtaler.

✓ Månedlige temaer med ny viden, refleksioner og nye perspektiver.

✓ Artikler, materialer og inspiration, som du kan bruge i dit eget tempo.

✓ Gæsteoplæg fra fagpersoner og mennesker med erfaring tæt på livet som patientfamilie.

✓ Et medlemsunivers, hvor nyt indhold løbende bliver tilføjet.

✓ Medlemsfordele og særlige medlemspriser på udvalgte aktiviteter og tilbud.

Mit ønske er at skabe et medlemsunivers, der udvikler sig i takt med de behov,
spørgsmål og erfaringer, som medlemmerne deler undervejs. Derfor vil nyt indhold løbende blive tilføjet,
så universet bliver ved med at være relevant – også når livet forandrer sig.

Måske bliver kaffemøderne det vigtigste for dig. Måske er det artiklerne eller de månedlige temaer.

Måske har du bare brug for at vide, at der findes et sted, du kan vende tilbage til.

Kom som du er  –  Du er hjertelig velkommen!

Jeg glæder mig til at byde dig indenfor.

Online forældre kursus

Et online forældreforløb for forældre til børn ramt af alvorlig eller kronisk sygdom, funktionsnedsættelser og senfølger

Når dit barn bliver alvorligt eller kronisk sygt, forandres livet på et øjeblik. Pludselig fylder bekymringer, undersøgelser, behandlinger og svære følelser mere, end du nogensinde havde forestillet dig.

Mange forældre oplever at stå midt i en hverdag præget af krise, sygdomssorg, usikkerhed og et konstant behov for at være stærk for andre.

Fra belastning til mestring er et nyt online forældreforløb, der hjælper dig med at forstå, hvad der sker med dig som menneske, når sygdom bliver en del af familiens liv.

Gennem målrettet viden, refleksion og konkrete redskaber får du hjælp til bedre at forstå krise, sygdomssorg og belastning – og til at navigere i hverdagen med større ro, styrke og mestring. Du får også inspiration til at passe på dig selv undervejs, forebygge omsorgstræthed og skabe plads til den egenomsorg, der er nødvendig for at kunne holde til et langt sygdomsforløb.

Forløbet bygger på faglig indsigt, personlige erfaringer og de udfordringer, som mange familier møder, når sygdom og belastning bliver en del af hverdagen.

Et af de første og mest målrettede online forældreforløb i Danmark udviklet specifikt til forældre til børn ramt af alvorlig eller kronisk sygdom, funktionsnedsættelser og senfølger.

 

Kurset lanceres snart.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær blandt de første, der får besked.

Livet som familie ændre sig gennem sygdomsforløbet

En forandring der sker løbende

I er ikke alene hvis i oplever følelsen af en gennemgribende forandring i jeres liv, den tilværelse i kendte, drømte om er ikke længere den samme – den er forandret og i skal forholde jer til nye livs vilkår.

Derfor er dette univers skabt til jer i håbet om at livet og tilværelsen kan blive en anelse mere fyldt med mere trivsel, ro, tillid til en tryg fremtid der kan blive fyldt med masser af nye fælleskaber og forståelse med andre i samme situation.

 

Håber du finder det du søger & du er altid velkommen i forældremedlemskabs Universet

Du kan altid kontakte med hvis du har spørgsmål om hvad der kan være relevant for dig
KONTAKT